
DKJCH Dover Hera forventes at blive parret med Gundesbøl's Arne medio maj 2025. Kombinationen er den samme som første gang som har givet et godt og lovende resultat. Hold øje med opdateringer.

Hera har født 8 hvalpe (alle hvalpe solgt)
Hvalpene er næsten ens i størrelse. De kan komme til deres nye hjem omkring d.20 februar.
Vores hvalpe bliver altid socialiseret. Vi har dagligt kontakt med dem. I første del af socialiseringsperioden fra 3-8 uger hjælper vi dem med at lære at blive renlige i den specielle hundekasse som er inde i huset. Vi har et web kamera sat op så dem som har bestilt en hvalp kan følge med i alt det vi gennemgår med hvalpene. Vi har lange lister med hvad vi skal sikre de gennemgår. Ud over en lyd cd med mange forskelige lyde bliver de også håndteret så de vender sig til mange forskelige personer af forskelige køn og alder. De kommer på meget korte køreture hvor de kommer ud i lidt natur hvor de bliver fodret inden de bliver kørt tilbage. Så får de en positiv oplevelse af dette også. De lærer at være inde og i hundegård. Vi lærer dem at være tryk ved at møde noget ukendt i den tidlige alder ved at støtte dem. Vi udklæder os så de vender sig til store hatte, skæg, solbriller, tørklæder, styrthjælme, rulleskøjter osv. Fra hvalpene er 5 uger kommer de med udendørs alt efter vejret-sammen eller hver for sig for at vænne dem til de lyde, lugte og andre indtryk, der findes udendørs. Så lærer de også at gøre sig rene på forskellige underlag som græs, fliser, grus, jord osv. Al samvær med børn er under opsyn med en voksen.




Hvalpene er født

Hera fødte 8 sunde dejlige hvalpe jule morgen. Der kom 3 tæver og 5 hanner. Alle hvalpe var bestilt. Vi har en fælles FB side hvor alle hvalpeejere kan lægge videoer og fotos med beskrivelse af hvordan det går med hundene fra Kennel Lissner.
Hera er en dygtig jagthund med en naturlig evne til apportering og sporarbejde. Og hun er en særdeles god markprøvehund. Hun er parret med vores egen Arno (Gundelsbøl`s Arne), som ikke kun er en fremragende jagthund, men også højt præmieret ved udstillinger og på mark.
Hvalpene fra dette kuld vil være velegnede til både jægere og familier, der søger en aktiv og engageret hund. De vil blive grundigt socialiseret og introduceret til forskellige miljøer, hvilket vil give dem et solidt fundament for fremtidig træning.
Hold øje med vores hjemmeside for opdateringer og information om, hvordan du kan sikre dig en hvalp fra dette spændende kuld.
Kontakt os gerne på 41 83 42 28
Fotos af hvalpe fra kennelen.
Hvalpene bliver rørt og kælet med ofte, imens de er her. Birthe er skolelærer og hendes elever for lov til at besøge hvalpene og lege og være sammen med dem.